Limfjorden | Visitnordvestjylland

Limfjorden

Skrænterne ved Limfjorden er visse steder øst for Lemvig og ved Toftum Bjerge ved Struer op til 35 meter høje og er et populært sted for paraglidere. På vandet nyder både surfere, roere og sejlere at forholdene er blidere end i Nordsøen og ofte er badeforholdene bedre og sikrere her for børnefamilier end i Vesterhavet, hvor strømmen ind imellem er meget farlig.

Området ved Nissum Bredning i Limfjorden er også kendt som stedet, hvor de meget delikate Limfjordsøster vokser.

Limfjorden har siden vikingetiden været et vigtigt farvand for småskibsfarten, der har forbundet Limfjordsegnen med det øvrige Danmark og - når der har været åbent til Vesterhavet - desuden med især England og Norge. Også fiskeriet efter især ål, sild, østers og blåmusling har indtil 1970'erne haft stor betydning.

Noget af Europas bedste sejlervand

Limfjorden har noget af Europas bedste sejlervand. De mange havne er bestemt et besøg værd.

Det er muligt at dyrke stort set alle vandsportsaktiviteter - herunder sejlads, havkajak og windsurfing.

Der er også unikke muligheder for lystfiskere samt for eksempelvis at springe i faldskærm, dyrke paragliding og dykke.

Teilen Sie diese Seite